Hadsundvej 61, 9000 Aalborg

God udlejningsejendom i Vejgård

Fuldt udlejet, blandet ejendom med potentiel udviklingsmulighed Ejendommen er godt beliggende i Aalborg-bydelen Vejgård med let adgang til indkøb, centrum, uddannelsesinstitutioner, busforbindelser m.m. Fra ejendommen er der god synlighed mod Hadsundvej og indkørsel fra Hermodsgade. Ejendommen består i dag af 3 erhvervslejemål, der omfatter frisør, pizzeria og cykelforretning. Sidstnævnte er med uopsigelighed for lejer på 3 år og denne har i forvejen været i ejendommen i over 40 år. Foruden ovenstående er der i alt 4 beboelseslejemål. Disse ses at være i middel stand, ligesom opgangen og ejendommens ydre i sin helhed. Facaden mod gaden er gulmalede, røde teglsten og taget er saddeltag, belagt med henholdsvis skifereternit og bølgeeternit på den mindste, sydvendte del. Vinduerne er termoruder isat trærammer mens enkelte vinduer og døre er af plast. Den sydvendte del af den 1.035 kvm. store grund kan måske med tiden udvikles, i og med, at der via Hermodsgade kan etableres indkørsel til den sydvendte del af matriklen, der i dag er udlagt til have med adgang for ejendommens respektive lejere. Der henvises i øvrigt til planramme4.1.B2. Ejendommen er forsynet med fjernvarme. Det bemærkes, at der ikke er særskilte vandmålere. På boligerne sker lejefastsættelse efter 'det lejedes værdi' mens der er fri lejefastsættelse/ markedsleje på erhvervsdelen. På grunden forefindes desuden mindre garageanlæg med adgang fra mindre, flisebelagt gård. Der er parkering ved ejendommen langs Hadsundvej med 30 min. tidsbegrænsning. Ejendommen overdrages som den er og forefindes, med behov for nogen vedligeholdelse, men for rette køber med spændende muligheder og et anstændigt afkast fra dag 1. Kontakt os for yderligere oplysninger og/eller for aftale om en besigtigelse af ejendommen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.