Tigervej 7, 9370 Hals

NYRENOVERET SOMMERRESIDENS NÆR BADESTRAND OG BY

NYRENOVERET SOMMERRESIDENS NÆR BADESTRAND OG BY

Tigervej placerer sig perfekt blandt andre eksotiske, vilde kattedyr - Pantervej, Pumavej, Jaguarvej, Leopardvej og Løvevej - midt i Mikkelmark som en savanne af kommende ferieoplevelser! Trods det afrikanske islæt vil de lokale nok mene, at den fremragende beliggenhed nærmere er på højde med Sydeuropas bedste strandbyer, når det danske vejr viser sig fra sin smukkeste og mest solbeskinnede side.

Tænk sig bare at få så eksotiske omgivelser lige her ud til den danske østkyst; Kattegat!

Tigervej er som sagt hjemsted for denne udsøgte ferieresidens, der indeholder alt - langt væk fra hverdagen! Det lækre sommerhus fremstår totalrenoveret fra 2018, så du behøver vitterligt ikke at foretage dig noget, så længe der står "ferie" i kalenderen; ikke så meget som at løfte en hammer!

Til gengæld må du række ud efter alle de bøger og kølige glas rosé, du overhovedet vil, når du slænger dig i solsengen på de velanlagte terrasser, som smyger sig omkring huset mod både øst (hej, pandekager og friskpresset juice i morgensolen!), syd (hej, solbrun hud og skyggehygge) samt vest (hej, grillbøffer og kølige drinks i aftensolen!).

I midten af det hele, og med direkte indgang til sommerhusets indre, står en skøn havestue opført, hvor man passende kan trække ind, når det regner, omsluttet af varme tæpper og med et sæt spillekort i hånden.

Havestuen giver til den ene side adgang til en separat værelsesafdeling helt for sig selv, som er ekstra god til de, der ønsker privatliv, til at indlogere overnattende gæster eller til at indrette børneværelser, så ungerne kan pjatte og lege uden at forstyrre resten af huset. I husets anden afdeling får man yderligere to store værelser med dobbeltsenge.

Den resterende del af huset byder på det lækreste badeværelse, hvor man frit kan vælge mellem en hurtig skyller under bruseren eller overdådigt at ligge i blød i det lækre spakar med masser af bobler og evt. et glas champagne og en skål jordbær on-the-side. Dertil kommer et lyst køkken-alrum og en hyggelig opholdsstue med brændeovn, hvor man kan fortælle røverhistorier over aftenkaffen.

Det formidable hus befinder sig tæt på lagunen, den lokale fiskesø samt Hals og Hou by med gode indløbsmuligheder og rigtig kort afstand til den gode badestrand! Husets størrelse gør det velegnet til store familier samt til udlejning - særligt tyskere og nordmænd vil finde det sehr schön og dritt bra!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.