Sellegaarde Vest 58, Øster Hurup, 9560 Hadsund

Hyggeligt sommerhus med 8 sovepladser i Øster Hurup!

Et RIGTIGT klassisk sommerhus på lejet grund - og samtidig til en SKARP PRIS!

Her er sommerhuset, der rummer plads til familien, har lukket velholdt have og kort afstand til en af Danmarks absolut bedste strande.

Velkommen til sommerhusets meget veludnyttede 50 m2.

I entreen har man adgang til værelse og fordelingsgang. Fordelingsgangen fungerer nu som viktualierum og har desuden en ekstra bruseniche. Herfra adgang til badeværelse med bruseniche og klinkegulv. Fra fordelingsgangen træder man ind i lille men funktionelt køkken, med direkte adgang til stue og samtidig udsigt til haven. Køkkenet hænger således sammen med vinkelstuen, hvor der er spisebord og plads til hyggeafdeling. Hele stuen har et godt lysindfald og direkte udgang til den nyere terrasse og have. Endvidere 2 værelser der grænser op mod stue. Der er plankegulv i begge værelserne samt i køkken og stue.

Den lukkede have giver god plads til udendørsaktiviteter ligesom, der er et legehjørne til børnene med gyngestativ.
Bortset fra den flisebelagte terrasse, består haven af en velholdt og indbydende græsplæne.

Huset er delvist renoveret med nyere lofter og tag samt efterisolering.

Det her er huset, man skal købe, hvis man ønsker sig et "rigtigt" sommerhus, der virkelig er hyggeligt, uden man skal spendere en formue.

Fra dette dejlige sommerhus er der overskuelig afstand til østkystens bedste badestrand og en dukkert i Kattegats smukke blå bølger! Desuden tager det heller ikke mange minutter at komme ind til kernen af Øster Hurup by - i centrum af den spændende og pulserende sommerby finder vi bl.a. feriecenter med ferieboliger, tennisbaner og vandland samt idyllisk havn, indkøbsmuligheder, restauranter, diskoteker og et væld af øvrige butikker.

VI GLÆDER OS TIL AT FREMVISE SOMMERHUSET - RING ALLEREDE NU OG BESTIL EN FREMVISNING PÅ TLF. 70 25 66 00 - VI STÅR KLAR ALLE UGENS 7 DAGE!!!...

Se i øvrigt meget mere om Øster Hurup på www.visitnordjylland.dk/oester-hurup-nordjylland

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.